lørdag den 29. december 2007

Pirate mittens, spiralhue og Ananas fra HF

Disse 3 projekter er også færdig gjort, men endnu er der ikke taget billeder.

Nu har jeg fået brugt en del af lageret så nu er der bestilt mere garn, får vist aldrig bund i det lager.

december projekter


En Marimekko inspireret taske blev til efter mit filtekursus, min mor havde den med på julemarked og gæt hvad der blev solgt allerførst, nemlig denne taske. Jeg er selv lidt stolt af resultatet, da det er første gang jeg har filtet et motiv.


Det er også blevet til en lille trutti futti fra HF i bomuld, som altid men børnetrøjer jeg laver, aner jeg ikke hvem der engang skal bruge den, men jeg synes det er så hyggeligt at lave små trøjer.

lørdag den 17. november 2007

Flere tørklæder og filtet strik




Filtekursus







Ugen efter tog jeg på filtekursus og er gået helt amok i filtning. Jeg har lavet en del tørklæder, mig som aldrig går med tørklæde. Tror jeg sender dem med min mor på julemarked og håber hun kan sælge nogen, for de kommer næppe til at hænge om halsen på mig. Jeg kunne jo også bruge nogen til julegaver. Et par luffer blev det også til. Jeg synes de er blevet lidt klodsede så jeg tror jeg bruger dem til grilhandsker.

Sokkestrikning


Jeg var til maskinstrikke cafe i starten af november og fik der lært at strikke sokker på maskinen. Jeg skyndte mig at lave 3 par mens jeg kunne huske hvordan.

mandag den 29. oktober 2007

Slå om i rib


Så blev jeg færdig med slå om i rib, lavet af Ingeborgs lækre bourette silke. Købet af dette garn var faktisk det der fik mig igang med webstrik, da Ingeborg fortalte mig om det. Slå om er blevet rigtig lækker men men men alt for lille til mig, øv. Må se om jeg kan sælge den.


søndag den 30. september 2007

Tagget

Hej jeg er blevet tagget og selvfølgelig vil jeg fortælle lidt om mig selv.

1. Jeg er vild med at strikke og i perioder med at sy

2. Jeg elsker at se film - gerne gysere

3. Jeg er et frygteligt rodehoved, og har samlermani, dårlig kombination

4. Et par gange om året holder jeg op med at ryge og falder i igen

5. Jeg interesserer mig for alternativ behandling

6. Jeg er B menneske, kan lide at være længe oppe, men helst alene, da jeg ikke gider snakke sidst på døgnet.

7. Jeg arbejder som sekretær og massør.


Og nu vil jeg finde 7 som jeg gerne vil vide noget om.

tirsdag den 18. september 2007

Lidt huer


Det er også blevet til 2 huer En blåbær hue og en uglehue. Jeg har desværre ikke rigtig kunnet finde nogle knapper på lageret jeg synes passer til uglerne, og at købe så mange nye kanpper synes jeg ikke lige jeg ville.


Hindbær fra Hønsefødder


Min datter Laura fik lov at vælge i Hønsefødder og Gulerødder og valget faldt på Hindbær og Æble. Desværre nægter damen at gå i uld, så jeg måtte ty til noget maskingarn som min mor har haft liggende længe, og ikke havde lyst til at strikke af.


Baby trøjer







Det er også blevet til 2 søde babytrøjer, aner ikke hvem der skal have dem. Det er bare så hyggeligt at lave babystrik.










Lidt af hvert


Jeg har fået lavet lidt af hvert den sidste måneds tid.


Jeg har fået færdiggjort min mermaid der har ligget siden sidste år, der manglede kun ganske lidt på den. Men jeg var træt af den fordi jeg kunne se at den blev for stor til mig.



tirsdag den 7. august 2007

Vindruer og på begyndet sjal i retstrik


Det er også blevet til Vindruer fra Hønsefødder og så er jeg påbegyndt et meget kedeligt bestillingsarbejde, et retstrikket sjal i råhvid.

Salat trøjen


Jeg har strikket Salat fra Hønsefødder og Gulerødder. Var ikke tilfreds med resultatet som var meget åben strik, og filtede den derfor. Så blev den fin og meeeget lille

torsdag den 19. juli 2007


Her er den så Japansk Rib variation.


mandag den 18. juni 2007

Appelsintaske


Så blev min appelsintaske færdig, takket være søde strikkere på webstrik, der kunne hjælpe med opskrift til blade. Jeg synes egentlig den er meget sød og sjov.

søndag den 17. juni 2007

Jeg vil også prøve



Så skal jeg også prøve at lave en blog.





Har taget et foto af mit igangværende strikketøj. Det skal blive til en appelsin lignende taske, der skal filtes, jeg skal bare lige have fundet en opskrift på strikkede blade.



Tasken bliver strikket på P 6, så den er hurtig strikket.